Den nye Træneruddannelse

    For trænere af unge (13 til 18 år) samt seniorer (bredde/oldies). DHF´s nye uddannelse af ungdoms- og breddetrænere er netop blevet tilgængelig. Uddannelsen består af 17 enkeltstående moduler:

    6 basismoduler (á 5 timers varighed)

    5 tilvalgsmoduler til ungdomstrænere (á 3 timers varighed)

    4 tilvalgsmoduler til seniortrænere (á 3 timers varighed)

    2 tilvalgsmoduler til både ungdoms- og seniortrænere (á 3 timers varighed)

    Kurserne udbydes af distriktsforbund og kredse.

    Gennem deltagelse i basis- og tilvalgsmoduler kombineret med træner- og spillererfaring kan man kvalificere sig til deltagelse på DHF´s ungdomselitetrænerkursus eller DHF´s seniortrænerkursus, som afslutter træneruddannelsen og er adgangsgivende til elitetræneruddannelsen.

    Ungdomselitetrænerkursus og Seniortrænerkursus (kvalifikationskurserne)

    Disse to afsluttende kurser på Træneruddannelsen erstatter det nuværende Trænerkursus 3 og fungerer som adgangsgivende til elitetræneruddannelsen.

    Det er besluttet, at DHF centralt skal stå som udbyder af disse kurser i et tæt samarbejde med det distriktsforbund, hvor det enkelte kursus placeres.

    Optagelse på kurset sker gennem nedenstående pointsystem:

    Kvalifikationskurser - pointsystem

    Optagelse kræver 50 points.

    1. Basismodul/regelkursus: 5 points

    2. Tilvalgsmodul: 3 points

    3. Trænererfaring (ungdom/senior): 10 points/sæson

    4. Spillererfaring (2. - 3. division): 5 points/sæson

    5. Trænerkursus 1 og 2: 25 points/kursus

    (Pkt. 3, 4 og 5: Forældelsesfrist på 5 år)