At starte som ung dommer
Mit navn er Thomas Nielsen. Jeg er 21 år og er bosiddende i Nørager. I året 2005 tog jeg, som 16-årig, et regelkursus med henblik på senere at blive håndbolddommer. På daværende tidspunkt var hensigten med erhvervelsen af dommerkortet dog primært møntet på, at jeg som spiller kunne få et bedre regelkundskab. Jeg blev dog hurtigt påsat de første børnekampe. Dette var for mig en særdeles stor udfordring da jeg jo, som mange, havde den grundlæggende opfattelse af, at man som dommer ofte blev skældt ud og råbt ad samtidig med, at det altid var dommerens skyld, såfremt man tabte en håndboldkamp. Trods dette tog jeg alligevel imod opgaven, og det viste sig hurtigt, at mine negative bekymringer og spekulationer, omkring det at være dommer, slet ikke indbefattede det, som jeg på forhånd havde forventet. Tværtimod var det en særdeles positiv oplevelse, hvorved min interesse for dommergerningen i stedet blev større og større – Pludselig kunne jeg nærmest ikke vente med at blive påsat de næste kampe. Og så endda med honorar.
Det var især evnen til at kunne lede og afvikle en kamp, som motiverede mig til at fortsætte med at dømme. Samtidig var det en stor motivationsfaktor, når jeg fik en fornemmelse af at have afviklet en kamp i en god atmosfære, hvor både spillere, trænere og tilskuere blev tilfredsstillet, og hvor jeg derved kunne bidrage positivt til sporten. Disse elementer er stadig medvirkende til, at jeg den dag i dag fortsat har gnisten, engagementet og ikke mindst viljen til at være håndbolddommer. Derudover får jeg også mine sociale behov dækket, idet jeg indgår i et netværk med andre dommerkollegaer, udviklere og mentorer.
Da mange af sæsonens kampe finder sted i weekenderne, kræver det en klar prioritering af ens tid mht. fester og andre tiltrækkende arrangementer. Man skal jo tænke på, at man som dommer har ansvaret for at få afviklet en kamp på bedst mulig vis, samt at omgivelserne dertil forventer en acceptabel præstation. Og endelig, med en positiv indstilling og et godt humør, kan man komme langt. Også som dommer, idet man alt andet lige bedre kan imødegå og eventuelt løse diverse problemstillinger med et smil på læben!
Karriere, ambitioner og personlig udvikling
Som ung dommer har jeg i de seneste to sæsoner deltaget i Dansk Håndbold Forbunds talentbane, hvor jeg dertil har fået den rette sparring og vejledning fra mentorer, for på bedst mulig vis, at opnå en vis erfaring for bl.a. at kunne håndtere forskellige situationer og generelt udvikle mig som dommer. Derved har det for mig indtil videre ikke været et problem at være ung dommer. Selvfølgelig oplever jeg engang imellem, at jeg som ung og uerfaren bliver "prøvet af" af diverse trænere, ledere, og tilskuere.
I stedet for at opfatte det negativt, ser jeg det som en spændende udfordring og som et led i min personlige udvikling. En udvikling, som jeg i høj grad også har benyttet og lært meget af uden for banen. Dette kommer sig eksempelvis af evnen til at kunne træffe hurtige beslutninger og på den måde virke mere sikker og mindre tvivlende. Hertil kan der også nævnes andre faktorer, såsom evnen til at kunne håndtere pres, holde fokus, sørge for at formalia er i orden gennem forberedelse og generelt det at turde stole på sig selv. Noget som virkelig har hjulpet mig på hhv. min ungdomsuddannelse, og nu på min videregående uddannelse, hvor jeg til daglig studerer erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet.
- Så når spørgsmålet går på, hvorfor jeg egentlig valgte at blive dommer, svarer jeg altid: "Som håndbolddommer får jeg både sportslige ambitioner, interesser, udfordringer, økonomi og ikke mindst personlig udvikling til at gå op i en højere enhed." – Hvilket jeg alt andet lige ser som værende noget af et privilegium.
Så vær’ som dommer med til at fortsætte udviklingen, både af sig selv personligt og af selve håndboldspillet. En dommer er, såvel som spillere og trænere også en vigtig del af kampen – Og som ordsproget jo lyder: "Ingen dommer, ingen kamp!" Så kom frisk, og bidrag til støtte af sporten.
Sportslig hilsen, Thomas Nielsen